Sjælekærlighed

At fornemme sjælekærlighed gør først de materielle livsomstændigheder virkelig dejlige.

At kunne elske, helt at optage den eller de elskede mennesker i sig, er at blive ét med det guddommelige.

Der er et stort behov for ømhed. At give ønsket ømhed på de mange forskellige måder er kærligt liv. Ømhed til skabelsen, barnet, bror, søster, ven, forældre osv., er naturlig levet universel kærlighed.

Philipp Schober

At elske

De menneskelige ting må man kende for at kunne elske dem, men de guddommelige ting må man elske for at kunne kende dem.

At vide, at der er noget, der elsker en, der holder og bærer videre, giver håb.

Philipp Schober

Kærligheden

Der findes kun én kraft, der gør alle mennesker smukke, denne kraft er kærligheden.

Philipp Schober

Selvpålagte regler

En eller anden gang i en eller anden tid et eller andet sted levede en Mester med sine elever.

En skønne dag kom en elev og spurgte Mesteren: “Mester, hvorfor er der så meget ufred på Jorden? Hvorfor er der så meget stress, så meget surhed, så mange der elsker at sejre?” Mesteren svarede ikke, hvad skulle han også sige? Han kiggede mildt på eleven, og eleven forstod det, han kunne forstå på sit niveau. Af det ekko, han selv havde i sig, søgte han også svaret. Men som I ved, kan man få et nyt svar for ethvert nyt opnået forståelsestrin. Et nyt svar ud fra ens egen sjæls baggrund.

Så var det, at en anden elev ligeledes kom til Mesteren og sagde: “Mester, hvordan kan det være, at så mange mennesker slås og stræber, græder og griner om nul og intet?” Mesteren kiggede mildt på ham og sagde: “Min kære, jeg kan ikke give dig et svar, men jeg kan fortælle dig en historie:

Forstil dig, at der sidder nogle mennesker sammen og spiller kort. De har sat sig sammen for at spille det spil, og de har frivilligt lavet sig nogle regler. Efter disse regler skal de spille, og både reglerne og ønsket om at spille er kun opstået i deres fantasi, og reglerne har kun sin gyldighed og sin lovmæssighed i deres fantasi.

De sidder sammen og begynder at spille, og lige pludselig er der noget, der gør, at spændingen stiger, for den ene vil sejre og glemmer totalt, at der egentlig ikke er noget at sejre, for det hele foregår bare i en drømmeverden af selvpåfundene selvpålagte regler – han glemmer, at han spiller et spil. Han vil sejre, og den anden er dybt bedrøvet og stresset, for han vil jo ikke tabe, og han havde totalt glemt, at der ikke var noget at tabe, for det hele var jo nogle regler, de havde fantaseret sig til; men alligevel, han havde glemt, det kun var spil.

Så sidder de der og spiller kort og er sure, oprevne og hidsige eller griner og pjatter og har det sjovt, fordi de har sejret.”

Eleven forstod at sejr og nederlag foregik i en fantasifølelse – for det, der er, er. Det, der er forgængeligt og det, der opstod ud af det forgængelige, er en filosofisk oplevelse af vedvarende erfaring og viden.

Eleven forstod, og Mesteren smilede.

Philipp Schober

Den vise må give afkald

Den kloge må opgive sin tro på klogskab
– for at finde fred!

Den vise må give afkald på visdommens værdi
– for at finde fred!

Men det, der skal gøres, skal gøres.
Det mest meningsfulde og
intetsigende må bæres, så dét bliver,
som skal blive til!!!
Den personlige fred!
ligger i anskuelsen om værdien!
– i årsag af årsager.

Motiv – hengivelse – arbejde!
AT VÆRE.

Philipp Schober

Brevet

Der var engang en meget sød og venlig kvinde, der levede i en anden tid.

Denne søde kvinde havde en rigtig god ven, som desværre var blevet meget syg. Derfor var han på hospitalet, og han havde det selvfølgelig dårligt.

Kvinden besluttede sig for at skrive vennen et brev.

Hun ville finde det helt perfekte papir – for det var en særlig ven – og hun søgte og tænkte og søgte og endelig valgte hun et stykke brevpapir, der var fint og helt rigtigt i farve og form!

Så ville hun skrive. Men det skulle være med det helt rigtige blæk og med den helt rigtige fyldepen. Hun måtte igen søge og lede og til sidst havde hun sine ting klar.

Nu skulle brevet skrives – og de helt rigtige ord findes frem. Hun tænkte og tænkte og skrev mange kladder, inden hun så langt om længe var tilfreds, havde skrevet sine ord – og måtte søge det helt rigtige frimærke. Hun fandt et, og satte det på og fik brevet sendt af sted.

Allerede dagen efter fik hun brevet retur – vennen havde forladt denne Jord og var gået i den åndelige verden!

Philipp Schober

Når man giver slip

Når man giver slip på noget, jamen, så opstår der ikke et tomrum. Den plads, der bliver fri, den kan indtages, den bliver fyldt med andre handlinger, og lige pludselig forstår man, lige pludselig ser man, hvor dejligt livet egentlig er. Og lige pludselig bliver pligter til gaver og ydelser til en venlig kærlighedssag. Og livet fortsætter som det plejer, men følelserne, motiverne, svingningerne er udfyldt med kærlighed og glæde. Mennesker ude omkring kan ikke se, at der er sket noget stort. Måske er man lidt mere glad, mere stille, mere mild eller handlingsdygtigere, end man har været før.

Philipp Schober

Den finstoflige eksistens

Vi oplever materie. Vi ved f.eks., at stof er tæt energi. I kernefysik vil forskere forsøge at bevise atomernes bølgeenergi. Med høj hastighed skyder de et atom i stykker, så de bitte små dele farer afsted, og man kan på skærmene – hvor de observerer sådan nogle reaktioner – se, at der er en del, og den del bliver så til en bølge og forsvinder, bliver til en del igen, forsvinder igen og bliver til en bølge, for til sidst så at fuldende den bane som en del.

Når du tænker, når du snakker, når du handler, så er alt det, du har tænkt, du har sagt, du har handlet, allerede sket, før du bliver bevidst om det. Ethvert ord, du siger, kommer du selv til at høre som det sagte, for dér, hvor du er, dér, er den åndelige finstoflige eksistens. Du er i den fineste tilstand et energivæsen.

Det er kendsgerninger som livets bog fortæller.

Dit legeme, den form, du går igennem dette liv med, kan blive erkendt som et værktøj til at fuldføre en erfaring, og forgængelighedens løn er erfaringer i evighed. Så hvis – i tilfældet af – din sjæl ikke splitter sig op i hengivelse til det forgængelige, bliver du ‘mere’ gennem hver enkelt erfaring, der fører dig til sjælevækst.

Det fortæller livets bog igennem den synlige natur og alle de sanselige oplevelser.

Karmaloven har tiden som partner, for en handling og en virkning, en årsag og en virkning har brug for en reaktionsvej. Dette foregår som et tidsforløb.

Mennesker forstår ofte ikke karmaloven, for de laver det meget enkelt: Hvis du har et eller andet problem, så er du selv skyld i det, for så har du lavet noget dårligt. Dette er kun begrænset rigtigt. Hvis der er noget i dit liv, der bliver oplevet som belastning, så kan det også være en gave, så kan det være god karma, og du med din begrænsede iagttagelsesformåen erkender ikke denne lidelse som en gave, der fører dig videre.

Philipp Schober

Jeg er realitet

Sjælen vågner

Jeg tænker – jeg er – jeg er her og nu, jeg er tilstedeværende.

Jeg lever, jeg oplever.

At leve er at kunne huske, at kunne huske er at tænke og planlægge.

Tænke og planlægge er at se med ånden, at se med forstanden, at begribe det, der er umuligt at se for øjet, umuligt at gribe for hænderne, umuligt at erkende for de fem sanser.

De fem sanser forbliver ved overfladen, forstanden griber dybere ind i materien.

At tænke er at kombinere.

At huske hændelser og deres sammenføjning er erkendelse.

Jeg vågnede.

Det er ubekvemt, det er fuld af uro, det er næsten uønsket, besværligt.

Men jeg vågnede!

Jeg vil ikke længere kun tro, jeg vil vide.

Jeg vil ikke længere kun blive bedøvet med ord, jeg vil begribe, vil ikke længere leve i min forstands mørke, ikke længere lide af tvivl!

Sjælen vågner

Noget i mig er vågen og utålmodig, det gør mig stærk og svag, modig og ængstelig, og det siger “Søg!”

Jeg søgte, jeg fandt, jeg fandt mange spørgsmål! Mange spørgsmål!

På grund af det store antal af mine spørgsmål søgte jeg en, der havde svar.

Han havde ingen religion – eller alligevel – måske alle!

Hvem ved, hvem ved!

Var han god eller dårlig, dum eller vis?

Han var der, og han sagde: “Søg i det, som du har fundet!”

Jeg søgte, og jeg fandt.

Først fandt jeg viden, som jeg havde, i hvilken jeg kunne søge.

Jeg søgte og fandt den første vished!

Noget i mig blev sig selv bevidst.

En tidligere ubevidst værdifølelse blev mig bevidst: Jeg er virkelighed – realitet!

Philipp Schober

En del af det guddommelige legeme

Du, min ven, er en lille del af det store guddommelige legeme. Strit ikke længere imod, lad kampen være forbi, søg og find ro, harmoni, glæde, vedvarende i vandring på DEN RETTE VEJ.

Philipp Schober