Uddrag fra bøger
Selvpålagte regler
En eller anden gang i en eller anden tid et eller andet sted levede en Mester med sine elever.
En skønne dag kom en elev og spurgte Mesteren: “Mester, hvorfor er der så meget ufred på Jorden? Hvorfor er der så meget stress, så meget surhed, så mange der elsker at sejre?” Mesteren svarede ikke, hvad skulle han også sige? Han kiggede mildt på eleven, og eleven forstod det, han kunne forstå på sit niveau. Af det ekko, han selv havde i sig, søgte han også svaret. Men som I ved, kan man få et nyt svar for ethvert nyt opnået forståelsestrin. Et nyt svar ud fra ens egen sjæls baggrund.
Så var det, at en anden elev ligeledes kom til Mesteren og sagde: “Mester, hvordan kan det være, at så mange mennesker slås og stræber, græder og griner om nul og intet?” Mesteren kiggede mildt på ham og sagde: “Min kære, jeg kan ikke give dig et svar, men jeg kan fortælle dig en historie:
Forstil dig, at der sidder nogle mennesker sammen og spiller kort. De har sat sig sammen for at spille det spil, og de har frivilligt lavet sig nogle regler. Efter disse regler skal de spille, og både reglerne og ønsket om at spille er kun opstået i deres fantasi, og reglerne har kun sin gyldighed og sin lovmæssighed i deres fantasi.
De sidder sammen og begynder at spille, og lige pludselig er der noget, der gør, at spændingen stiger, for den ene vil sejre og glemmer totalt, at der egentlig ikke er noget at sejre, for det hele foregår bare i en drømmeverden af selvpåfundene selvpålagte regler – han glemmer, at han spiller et spil. Han vil sejre, og den anden er dybt bedrøvet og stresset, for han vil jo ikke tabe, og han havde totalt glemt, at der ikke var noget at tabe, for det hele var jo nogle regler, de havde fantaseret sig til; men alligevel, han havde glemt, det kun var spil.
Så sidder de der og spiller kort og er sure, oprevne og hidsige eller griner og pjatter og har det sjovt, fordi de har sejret.”
Eleven forstod at sejr og nederlag foregik i en fantasifølelse – for det, der er, er. Det, der er forgængeligt og det, der opstod ud af det forgængelige, er en filosofisk oplevelse af vedvarende erfaring og viden.
Eleven forstod, og Mesteren smilede.
