Meditationer
Det indvendige er udvendigt
Det indvendige er udvendigt, og det udvendige er sandelig indvendigt.
Hvor er fantasi, længsel og virkelighed? Er det overhovedet adskilt? Eller kan vi med vores krop og forstand være i nuet og med vores hjertes følelser, vores længsels kærtegn, allerede i en fremtid, der er realitet, i en virkelighed, der først kommer?
Hænderne bygger, men det, der sandelig bygger fremtiden, det er den kraft, der bevæger dig, der skubber dig, det er den længsel, den higen, drømmen om det, du ønsker, om det, du giver, det, du forårsager, så du fortjener vedvarende eksistens.
Når du mener, at noget er umuligt, så forårsager netop dit hjertes længsel og vedvarende ønsker et åndeligt energitryk, der bevæger ting hen til de kendte steder og endnu mere hen til alle de ukendte steder, der har betydning.
Når du er såret, når du er ked af noget, man beskylder dig for, men dine følelser, din hengivelse og din kraft, din styrke, dit hjertes elskekraft er i det, der er rigtigt, det, der er vedvarende, det, der betyder liv, så bevæger du livet på jorden med din åndelige energi.
Du er her, du er nu, og du er ingen drøm, for din sande eksistens er drømmenes kerne.
Lad dit hjertes kærlighed til det ønskede mål give forårsagertryk, og lad tålmodigheden være til stede, så målet kan opnås i harmoni og Guds vilje.
Du har intet at miste, men alt at få.