Til samtale og eftertanke
At bygge videre og finde ind til hinanden
Når nogen ting ophører, opstår automatisk noget andet, noget nyt. Og hver gang, der opstår noget nyt, ja, så er menneskene omkring det nye med til denne korrektur. Og menneskene, der er med til denne korrektur, bestemmer, om det nye bliver godt og mere vedvarende, bedre end det, der var før. Ja, hvis mennesker formår i sådan en overgang af et eller andet – i det små, i det store, mindre eller mere betydningsfuldt – ja, hvis mennesker ved enhver overgang forsøger, prøver, håber, at det bedre kommer der ud af, opstår, så er det værdifuldt, så er det kærlighedsloven, så er der fremtid, og enhver korrektur bliver lettere, nemmere og mere succesfuld.
Jeg oplever nogen gange, at mennesker med deres kærlighedsforhold opgiver for hurtigt – i stedet for at de benytter sådan en overgang, der ligger i en diskussion, i en samtale, hvor man er ked af det, til at finde mere til hinanden, tættere til hinanden end man var i forvejen.
Hvis mennesker i sådan en proces er villige til at lytte, føle og fornemme, villige til at bygge videre og finde tættere til hinanden, ja, så giver det større styrke og solid trofast kærlighed og sammenhold.
Når mennesker står i en arbejdssituation eller for et valg af deres åndelige fremgang, kan de hver gang vælge at smide det hele og starte forfra eller at fortsætte og finde en mere tæt og kærlig fremtid med hinanden, så der er plads til det nye, det ønskede uden at slå i stykker.
Så i alle livsinvolveringer, situationer gælder dette princip: enten at smide det hele og starte forfra med noget andet eller at arbejde og forandre det bestående, så man kan komme fremad uden at svigte sig selv og det elskede mål.
Du er her, du er nu, og jeg behøver egentlig ikke at forklare dig det, for du ved. Du er sjæl. Du er født i lyset.
