Livsfactologi
Fødselsdag
Fødselsdag, en lykkedag, en måledag.
Vi kan ikke se tiden, der går. Vi ved om tiden, men vi kan ikke se den. Vi ved om det, og derfor er en fødselsdag en målestok. For de fleste mennesker er det en målestok, der er hinsides enhver realitet, men for os, for Humanum Factum er det en glæde, en målestok til bevidstgørelse.
Du kan ikke se tiden, der går, men du oplever den. Du kan ikke se kærligheden, men du oplever den. Du kan ikke se Gud, men du oplever den.
Du er her, du er nu, og når du oplever, så holder du dig mere, endnu mere til de oplevelser, der fortæller om det guddommelige, det opbyggende, dét, der fortsætter. For alt dét, man ikke kan se med øjnene, kan man se med hjertet, med forstanden.
Så oplev, oplev vejen til den evige eksistens, og din fødselsdag er sandelig fødsel-dag.
Fødselsdag, jo, tiden går, og ligesom allerede sagt, så kan vi ikke røre ved tiden, vi kan ikke se den, vi kan kun opleve, at tiden går, og vi oplever forgængelighed, hvor alting bliver ældre, opløser sig og noget nyt opstår.
Du er her, du er nu, og du ved: At du er med i det nye, der opstår. Og fordi alt er energi, så er alting også magi, og den magiske nøgle til fremtiden hedder ”behov”.